Handelsbetingelser

Generelt
Køb foretaget på Borg & Bigum Shoppen sker efter dansk lovgivning.
Alle oplyste priser er inkl. moms og i danske kroner. Vi tager forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgte varer.

Produkterne på shoppen må ikke købes med henblik på videresalg i hverken privat- eller erhvervsmæssig sammenhæng.

Fri fragt på alle ordrer over kr. 1.000,-. 

Ordrer under kr. 1.000,- tillægges kr. 59,- i fragt til GLS-pakkeshop.

Betaling
Betaling kan kun ske med betalingskort eller MobilePay. Inden du betaler, skal du vælge, om du vil betale med Dankort, Visa, Mastercard eller MobilePay. Det er gebyrfrit at betale med disse.
Beløbet for bestilte varer trækkes først fra din konto, når varerne sendes fra vores lager, og der kan aldrig hæves et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Alle betalingstransaktioner gennemføres via det sikre betalingssystem (Bambora), der er godkendt af NETS.
Alle kortoplysninger transmitteres krypteret via en SSL kryptering (Secure Socket Layer)

Rabatkode/voucher
Rabatkoder indløses i checkout.

Levering
Vi leverer din vare 3 hverdage efter du har modtaget din ordrebekræftelse.
Levering vil ske til en Pakkeshop nær dig.
Når varen forlader vores lager, overgår ansvaret for leveringstid og -stand til GLS.
 
Uafhentede pakker
Vi forbeholder os retten til at debitere vores kunder for omkostningerne, hvis bestilte pakker ikke afhentes i tide (typisk inden for 10-14 dage). Gebyret for dette er kr. 109,-, da pakken sendes tilbage til Borg & Bigum. Derfor er det vigtigt, at du altid henter din pakke, selv hvis du har fortrudt dit køb og ønsker at returnere den til Borg & Bigum. En bestilling som ikke afhentes, omfattes ikke af den almindelige fortrydelsesret.

Borg & Bigum gensender kun uafhentede pakker, der er modtaget retur hos Borg & Bigum, mod indbetaling af fragtomkostninger forbundet med genforsendelsen.

Fortrydelses-/returret
Har du fortrudt dit køb, kan du returnere varen inden 14 dage efter modtagelsen og få pengene retur elektronisk, når varen er registreret som modtaget hos os. Vi refunderer ikke fragtomkostninger ved returnering af varer. For at du kan gøre brug af returretten, skal varen være intakt, ubrugt og pakket i original emballage. Returnering skal ske i forsvarlig indpakning. Retursedlen findes HER og skal følge den returnerede vare. Varen sendes til:

Borg & Bigum Danmark A/S
Rørvang 10
DK-2620 Albertslund

Følgende betingelser skal være opfyldt for at opretholde din returret:
• Returnering skal ske inden 14 dage efter modtagelse
• Varen skal returneres til Borg & Bigums adresse
• Varen skal være intakt, ubrugt og i original emballage
• Udfyldt returseddel skal medsendes, for at vi kan identificere dig som køber
• Ønsker du pengene retur, bliver de refunderet elektronisk inden for et par dage efter at varen er modtaget hos Borg & Bigum Danmark.

Kontakt os på kundesupport@borgbigum.dk inden du sender din vare retur – så ved vi, at den er på vej.

Reklamation
Når du handler hos Borg & Bigum Shoppen har du 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du kan få varen repareret eller ombyttet, såfremt der forekommer fejl eller mangler ved produktet. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at fejlen/manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Såfremt varen ikke kan repareres eller er udsolgt gives pengene retur.

Vi refunderer fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af en vare med en berettiget reklamation.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal varen indsendes til os på nedenstående adresse og retursedlen bedes vedlagt varen sammen med en kort beskrivelse af den konstaterede fejl/mangel. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Kontakt os på kundesupport@borgbigum.dk inden du sender din reklamationsvare retur – så ved vi, at den er på vej.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning kan du klage til:
Center for klageløsning under Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, klik her»

Produktansvar
Borg & Bigum har produktansvar for de leverede varer. Såfremt du finder mangler eller fejl ved varen, bedes du sende en mail til kundesupport@borgbigum.dk.

Persondata
B&B registrerer og opbevarer alene persondata til gennemførelse af salg og levering og videregives ikke til tredjepart, bortset fra videregivelse til et eksternt forsendelsesfirma eller bestemt af myndighedskrav.
De registrerede og opbevarede persondata er omfattet af B&B’s persondatapolitik, se www.borgbigum.com, og henvendelser herom kan rettes til e-mail:
kundesupport@borgbigum.dk.    

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte os på:
Mail: kundesupport@borgbigum.dk
Tlf.: 77 43 20 00

Borg & Bigum Danmark A/S
Rørvang 10
DK-2620 Albertslund

Gå til vareoversigten »